Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Overgravet kabel aflyser tog

Flere tog mellem Fredericia og Aarhus er tirsdag morgen aflyst på grund af et overgravet kabel, oplyser DSB på sin hjemmeside.

Det skaber længere rejsetid på strækningen.

Banedanmark arbejder på at rette fejlen og forventer at kunne køre normalt tidligst klokken 14 tirsdag, skriver Ritzau.

Der er indsat togbusser mellem Vejle og Børkop.

Desuden standser InterCity togene mod Aarhus og lyntog mod Fredericia ekstraordinært i Hedensted.